procesbeskrivelse

Sådan byder du ind

Med byrådets beslutning om at udbyde arealerne på Nordhavnen er der åbnet for en enestående mulighed for at investere i nogle af landets mest attraktive arealer. Overvejer du at deltage i en af de aktuelle eller kommende udbudsrunder, kan du her få et overblik over processen.

Når det gælder udbud, er Århus Kommune først og fremmest grundsælger. De Bynære Havnearealer skal som et kommunalt ejet areal som udgangspunkt udbydes efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 68. Det betyder, at arealerne skal udbydes offentligt, og at alle i princippet har adgang til budgivning.

Økonomisk og kvalitativ vurdering
Kommunen er som udgangspunkt forpligtet til at sælge til den tilbudsgiver, der tilbyder den højeste pris. Dog kan kommunen lade andre kriterier indgå ved vurderingen af tilbuddene, hvis kommunen skønner, at forslaget er af særlig interesse for havnens og kommunens udvikling.

Forløbet
Processen i forbindelse med et offentligt udbud er som hovedregel:

  • Århus Kommune udbyder et areal til salg
  • Tilbudsgiverne udarbejder tilbud og konkurrenceprojektforslag
  • Århus Kommune afholder efter modtagelse af tilbud og konkurrenceprojektforslag individuelle, teknisk afklarende møder med samtlige tilbudsgivere
  • Et til formålet nedsat bedømmelsesudvalg udpeger herefter en eller flere vindere
  • Århus Kommune fører dernæst forhandlinger med vinderen/vinderne
  • Forhandlingerne afsluttes med udpegning af det – økonomisk og kvalitativt – bedste tilbud
  • Indstilling vedrørende salg forelægges for byrådet
  • Der indgås betinget salgsaftale om overdragelse af grunden
  • Herefter forudsættes den vindende tilbudsgiver at gennemføre en efterfølgende udviklingsfase i tæt samarbejde med Århus Kommune
  • Billede af en kontraktunderskrivelse