Efterår, oplevelser og arrangementer

Udviklingssekretariatet inviterer dig på besøg i den nye bydel på havnen gennem en række spændende og anderledes arrangementer i løbet af efteråret.

30-07-2009
Århus bliver i de kommende år beriget med en nyanlagt og storstilet bydel på De Bynære Havnearaler. Her skal 7.000 mennesker bo og 12.000 personer have deres daglige arbejdsplads. Men indtil det sker, er der hen over efteråret masser af muligheder for at udforske området - til lands og til vands, om dagen og om natten:

Dialog 09
Århus fejrer i 2009 100-året for Landsudstillingen i 1909, som var en milepæl i byens udvikling og lagde sporene for fremtiden. De Bynære Havnearealer medvirker som en del af temaet Fremtidens By fra september-november. Læs mere om Dialog 09.

Kulturnat Århus - spor i natten
Tag en guidet og anderledes gåtur på Bugtptomenaden i den nye havnebydel i ly af Kulturnattens mørke fredag den 9. oktober 2009. Vi satser på, i samarbejde med Træskibsforeningen, at kunne sejle deltagerne ud til Bugtpromenaden, hvor bl.a. byens stadsarkitekt vil sætte spot på visionerne for den nye bydel. Hold øje med det endelige program på Kulturnattens website.

Pakhus 27 - udstilling og foredrag
Til oktober slår vi dørene op til vores nye udstillingshus i Pakhus 27. Rådmand for Teknik og Miljø, Peter Thyssen, åbner officielt huset fredag den 9. oktober 2009 kl 15.00, hvor alle er velkomne. Derudover fejrer vi hen over efteråret vores nye hus med bl.a. en foredragsrække, der snarest annonceres her på hjemmesiden.
Foto af promenade
Her starter den nyanlagte Bugtpromenade rundt om den nye havnebydel. Tag en guidet tur i ly af Kulturnattens mørke den 9. oktober 2009.