historie
Det begyndte ved vandet ...
I løbet af de næste 15-20 år forvandles De Bynære Havnearealer til en ny, attraktiv bydel, der for alvor knytter de eksisterende byrum sammen med havnen. Men vandet og havnen har altid haft en central betydning for Århus – faktisk lige siden den tidligste vikingetid, hvor byens navn var Aros, som på olddansk betyder åmundingen.
I begyndelsen tjente Århus Å som den vigtigste kanal for skibstrafik til og fra byen. Efterhånden som skibene blev større og flere, måtte de lægge til ved bredden, og i 1861 kunne den første egentlige kysthavn tages i brug.
Siden er Århus Havn ekspanderet gradvist frem til i dag, hvor den indtager positionen som Danmarks største og mest travle containerhavn. Åen løber stadig gennem det centrale city og er i dag samlingspunkt for et pulserende by- og natteliv.
En plan tager form
Tanken om en fornyelse af udformningen og anvendelsen af de indre dele af Århus Havn har hersket en årrække, men startskuddet til en egentlig planlægning for havnearealerne lød først, da Århus Byråd vedtog Masterplanen for Århus Havn i december 1997.
Byrådet udskrev i 1999 en byplan-idékonkurrence. Ud af de mange gode og inspirerende forslag til, hvordan den fem km. lange kyststrækning bedst kan anvendes, faldt valget på ideen om en genskabelse af byens kant mod havet.
Siden er Århus Havn ekspanderet gradvist frem til i dag, hvor den indtager positionen som Danmarks største og mest travle containerhavn. Åen løber stadig gennem det centrale city og er i dag samlingspunkt for et pulserende by- og natteliv.
En plan tager form
Tanken om en fornyelse af udformningen og anvendelsen af de indre dele af Århus Havn har hersket en årrække, men startskuddet til en egentlig planlægning for havnearealerne lød først, da Århus Byråd vedtog Masterplanen for Århus Havn i december 1997.
Byrådet udskrev i 1999 en byplan-idékonkurrence. Ud af de mange gode og inspirerende forslag til, hvordan den fem km. lange kyststrækning bedst kan anvendes, faldt valget på ideen om en genskabelse af byens kant mod havet.
Herefter fulgte en periode med offentlig debat, politiske beslutninger og et omfattende planlægningsmæssigt arbejde. Resultatet kan bl.a. læses i ’Helhedsplan for De Bynære Havnearealer’ (2003) og ’Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer’ (2005).
Fra udbud til ny bydel
Med de konkrete rammer for udbud og opførelser på plads, kunne første del af de attraktive havnearealer sættes til salg. Første udbudsetape gjaldt den nordøstlige del af Pier 4, og de første udbudsrunder af etapen fandt sted i løbet af 2006, 2007 og 2008. Hermed er de første, visionære byggerier besluttet: Light*House, Z-Huset, Isbjerget og SHiP.
Efterhånden som byens nye, maritime bydel vokser frem, vil havnefronten prydes af i alt 700.000 etagekvadratmeter spændende erhvervs- og boligbyggeri, foruden et væld af pladser, promenader og kanaler – til glæde for byen og alle dens borgere.
Læs mere om aktuelle udbudsrunder.
Fra udbud til ny bydel
Med de konkrete rammer for udbud og opførelser på plads, kunne første del af de attraktive havnearealer sættes til salg. Første udbudsetape gjaldt den nordøstlige del af Pier 4, og de første udbudsrunder af etapen fandt sted i løbet af 2006, 2007 og 2008. Hermed er de første, visionære byggerier besluttet: Light*House, Z-Huset, Isbjerget og SHiP.
Efterhånden som byens nye, maritime bydel vokser frem, vil havnefronten prydes af i alt 700.000 etagekvadratmeter spændende erhvervs- og boligbyggeri, foruden et væld af pladser, promenader og kanaler – til glæde for byen og alle dens borgere.
Læs mere om aktuelle udbudsrunder.
