Bestseller
500 arbejdspladser til byen
Én af de velbeliggende og attraktive byggegrunde på De Bynære Havnearealer skal huse Bestsellers nye domicil i Århus.
Byggeriet skal huse administration, kontorarealer, showrooms mv. Det er forventningen, at Bestseller placerer ca. 500 arbejdspladser med tilknytning til koncernens selskaber i det nye byggeri, som påbegyndes primo 2011.
Den internationale modegigant har tilknyttet den århusianske tegnestue C.F. Møller på projetet, som bliver placeret på den inderste del af Pier 2 med Navitas Park som nærmeste nabo. Byggeriet, som endnu ikke er helt færdigtegnet i detaljen, kommer formentlig til at bestå af en høj slank bygningsdel, der skal fungere som et bymæssigt fikspunkt i forlængelse af Randersvej/Nørreport og den nye Bernhardt Jensens Boulevard på Nordhavnen.